Sygdomme hos Tolleren

Tolleren er ikke en race, der bliver ramt specielt meget af sygdom, men der findes enkelte sygdomme, som er/har været et problem i racen, og andre sygdomme, som ses i racen indimellem.

Begge dele bør både opdrætter og ejer være opmærksom på.

Kilderne til det efterfølgende er:

Øjendyrlægen
Dansk Kennel Klub
Svenka Kennelklubben
Svenska Toller Klub
"Hundens sygdomme" af Birgitta Wikström

Du kan desuden læse mere på:

Svenska Tollerklubben - Tollersyge fra "Doggy Report"
Kennel Humlevikgården - klik på PRA, A/M SLE, HD etc.
Netdyredoktoren

Øjensygdomme

PRA - Progressiv Retinal Atrofi

PRA er en nethindesygdom, hvor nethinden og dens synsceller i løbet af hundens levetid svinder ind og til sidst bliver hunden helt blind.

PRA er arveligt og der findes ingen behandling for sygdommen. PRA er et kendt problem blandt Tollere.
PRA har simpel recessiv (vigende) arvegang, dvs. hunden skal have genet fra både mor og far.

Heldigvis findes der nu en DNA-test, som med sikkerhed kan afgøre om en hund har PRA, eller er bærer af PRA genet. En bærer af genet vil ikke selv blive syg af lidelsen, men kan give sygdommen til sine hvalpe.


Katarakt

Katarakt kaldes også for grå stær, og er en forandring i øjets linse, så denne bliver uklar.
Katarakt kan være en følgesygdom af fx. PRA, sukkersyge og grøn stær, men det kan også være arveligt.
Mange ældre hunde udvikler en vis uklarhed i linsen og dette er ikke udtryk for en arvelig sygdom.
Katarakt kan ses ved en øjenundersøgelse, hvor dyrlægen også kan være med til at afgøre om det er en arvelig lidelse.

Hos nogle racer er arvegangen vigende, hos andre dominant.

Nogle hunde får aldrig synsbesvær pga. deres katarakt og andre bliver helt blinde. Der er ingen medicinsk behandling, men det kan behandles med operation.


Cornea Dystrofi

Cornea er betegnelsen for den helt gennemsigtige hornhinde forrest på øjenæblet.
Cornea Dystrofi er uklare udfældninger i hornhinden af gråhvide, krystallinske eller metalliske uigennemsigtige korn, der kan bestå af fedtsyrer, kolesterol eller kalcium.
Uklarhederne kan også opstå i et område af hornhinden, der tidligere har været udsat for et fysisk traume.

Sygdommen er hos nogle racer arvelig, eller der er mistanke om arvelighed.
For højt indhold i blodet af kolesterol og triglycerider eller en nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen kan være medvirkende til fremkomsten af Cornea Dystrofi.

Desværre er der ingen behandling, der kan hindre sygdommen i at udvikle sig, der til sidst kan medføre blindhed.


Distichiasis - fejlplacerede øjenhår

Fejlplacerede hår vokser ud ad åbningerne på kirtlerne i øjenlågskanten.
Disse hår kan være bløde og lange eller korte og stive, hvor sidstnævnte kan give anledning til symptomer.

Arvelighed og arvegang er ikke klarlagt hos nogle racer, selvom den hyppige forekomst hos visse racer tyder på, at sygdommen kan være arvelig.

Symptomerne:
- Tåreflåd er det hyppigste symptom, fordi hårene irriterer øjet.
- Kløe ved øjnene.
- Øjets bindehinde bliver rød og hævet.
- Lysskyhed og sammenknibning af øjenlågene er et udtryk for, at hunden har ondt i øjet.
- Et sår i hornhinden kan skyldes et distichiasishår.

Uønskede hår og hårsæk kan opereres væk. Der kan også anvendes frysning og elektro-epilation.


Ektopiske cilier - fejlplacerede øjenhår

Fejlplacerede hår vokser ud gennem bindehinden indvendigt på øjenlåget.

Symptomerne:
- Tåreflåd.
- Blinkning.
- Lysskyhed.
- Smerter fra øjet.

Det kan behandles med en operation, hvor håret med tilhørende hårsæk fjernes i sin helhed.


Trichiasis - fejlrettede øjenhår

Normalt placerede øjenhår, f.eks. fra det øverste øjelåg eller fra næsefolder, er her fejlrettede og vender ind mod hornhinden. Dette giver irritation af øjet med tåreflåd.

Ejeren kan klippe hårene, eller de kan fjernes operativt.

Led og knogler

HD - hofteledsdysplasi

Hofteleddet består af en ledskål og et ledhoved. Ved HD passer ledskålen og ledhoved ikke sammen og ledet bliver ustabilt.

HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er det man kalder "polygen", d.v.s. at mange forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at få sygdommen. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at få HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst.

Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, er slingrer i bagkroppen og sætter sig hurtigt ned, når den ikke er i bevægelse.
Sygdommen udvikles i hundens første leveår, men symptomerne kommer oftest først senere.

Tollere skal røntgenfotograferes for HD før avl, og resultatet inddeles i graderne: A, B, C, D og E, hvor A er det bedste (ledskål og ledhoved passer helt sammen).
D og E er svær HD, og disse hunde er udelukket fra avl.


AA - Albueleds Artrose

AA står for albueledsartrose (artrose = slidgigt). Ved slidgigt forstås en lidelse, hvor ledbrusken er mere eller mindre ødelagt, og hvor der rundt omkring i leddet er dannet nyt knoglevæv. Slidgigt kan være meget smertefuldt og kan begrænse leddets bevægelighed.

Unormal udvikling af albueleddet kan give anledning til udvikling af forskellige lidelser. Fælles for disse lidelser er, at de som følge af fejlbelastning af leddet forårsager udvikling af slidgigt.

AA er ligesom HD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de negative miljøbelastninger, som den udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad.

Symptomerne starter typisk i 4 – 5 mdrs. alderen. De tidligste symptomer er stivhed i forbenene især efter hvile.

Er begge albuer angrebne, kan symptomerne være svære at opdage. Gangen er da stiv, forpoterne drejet let udad, og albuerne holdes tæt ind til brystkassen.

Egentlig halthed opstår først senere i forbindelse med udvikling af slidgigten.

AA-billederne bedømmes efter en "4 trins skala" med betegnelserne 0, 1, 2 og 3, med 0 som det bedste, hvor albueleddet er fri for knoglenydannelser, og 3 er det dårligste. Her er nydannelserne i leddet mere end 5 mm høje.

Der er ingen avlsrestriktion om at Tollere skal røngtenfotograferes for AA, da det ikke er et stort problem for racen, men der ses indimellem tilfælde af AA hos racen.

Autoimmune sygdomme

Hvad er autoimmun sygdom ?

Autoimmunitet er dannelse af antistof med kroppens egne celler eller hormoner, så immunforsvaret angriber kroppens eget væv eller organer. Det kan skyldes en ændring i kroppen, som får immunforsvaret til at misforstå individet. Det kan også skyldes en forstyrrelse af antistofproduktionen i kroppen.

Autoimmunitet er årsagen til de autoimmune sygdomme. Tollere er blandt de racer, hvor der menes at være en forhøjet frekvens af automimmune sygdomme, hvilket kan indikere arvelighed.

Hunde med autoimmumitet bør ikke anvendes i avl, og om muligt heller ikke deres nærmeste slægtninge.

Nedenfor nævnes de autoimmune sygdomme, som jeg har kendskab til hos Tollerne.


SLE - Systemisk Lupus Erythematosus

SLE er en autoimmun sygdom, som kan ramme forskellige organer og væv, og den er derfor svær at dianogsticere.

Sygdommen angriber celler i flere organer eller specielle celler, fx. røde og hvide blodlegemer og blodplader.

SLE kan give sig udslag i mange forskellige symptomer, fx. feber, træthed og ledsmerter. Det er også normalt med symmetriske hudforandringer i ansigtet. Symptomerne ved SLE kan let forveksles med smitte af Erlichia eller Borrelia via flåter.

Sygdommen behandles med kortison/steroider.


Addisons syndrom - Hypoadrenocorticisme

Addisons syndrom er en lidelse i binyrebarken, der medfører nedsat eller ophørt produktion af livsvigtige hormoner som kortisol. Disse hormoner spiller en stor rolle for blandt andet opretholdelse af både sukker- og mineralstofskiftet.

Symptomerne er opkastninger, sløv hund og svage muskler, evt. dehydrering..
Der findes en blodtest (ACTH) som kan påvise sygdommen.

En hund med Addison kan blive meget akut syg (Addisons krise), hvor blodcirkulationen i kroppen svigter. Der flyder ikke nok blod til hjertet, og hjertet slår langsommere. Den kan også få kramper. Hunden må straks behandles af en dyrlæge.

Sygdommen kræver livslang behandling med binyrebarkhormon, og de fleste hunde trives fint med behandlingen. Uden behandling kan hunden ikke overleve i længden.
Addisons syge er set hos Tollere i en alder helt ned til 4 mdr. Tæver rammes oftest.


A/M (Artrit/Meningitis) eller "Tollersyge"

A/M (Tollersyge) er en sygdom, som findes blandt Tollere, og giver ledbetændelse og evt. hjernehindebetændelse. Det vides endnu ikke om det skyldes en autoimmun reaktion eller om der er andre immunilogiske faktorer indblandet.
Den højere forekomst blandt Tollere tyder på en vis arvelighed, og hunde der får A/M, meningitis etc. bør ikke bruges i avl.

Hvis hunden bliver syg omkring 6-12 mdr. alderen med halthed, stivhed i led og/eller nakken, får ømme muskler, appetitløshed og feber, så kan man mistænke A/M. Hunden kan dog også få sygdommen langt senere i deres liv.

P.t. har den svenske Toller klub kendskab til 25 dokumenterede tilfælde, så det må siges at være den autoimmune sygdom, som rammer flest Tollere.

Sygdommen forekommer indimellem også sammen med epilepsi. Smitte med Ehrlichia og Borrelia via flåter har lignende symptomer. Det er derfor vigtig at du fortæller din dyrlæge om denne sygdom blandt Tollerne.

Behandlingen består af kortison over lang tid, cirka 1 år.
Der forskes p.t. i sygdommen af dyrlæge Helene Hansson i Sverige.

Du kan læse om meningitis, ledbetændelse og deres symptomer nedenfor.


Meningitis - hjernehindebetændelse

Meningitis er en betændelse i hjerne- og rygmarvshinderne. Hinderne ligger omkring hjerne og rygmarv og beskytter centralnervesystemet. Årsagerne til meningitis kan være forskellige former for bakterier eller svampe eller en fejl i immunforsvaret.

Tegn på menigitis er nakkestivhed, høj feber og smerter ved hoved/halsbevægelser. Hvis der når at tilstøde hjernebetændelse, så vil der være ændret adfærd, bevægelsesforstyrrelser, kramper og fx. blindhed. Tollere er ofte i alderen 4 mdr. - 2 år, når de rammes. Hos mange hunde vender sygdommen tilbage igen efter en symtomfri perioden.

Hvis din hund viser nogen tegn på meningitis, så søg straks dyrlæge !

Af årsager til meningitis kan nævnes:

Bakterier: Stafylokokker, pateurella og aktinomyces
Svampe: Cryptococcus, blastomyces og histoplasma
Meningitis forårsaget af en immunologisk fejl kaldes corticosteroid-responsiv meningitis.


I de tilfælde hvor årsagen til meningitis er en infektion med bakterier eller svampe, bliver hunden behandlet enten med antibiotika eller med et såkaldt antimykotika (et middel der dræber eller hæmmer svampe).
Corticosteroid-responsiv meningitis bliver behandlet med corticosteroid gennem mange måneder.


Artrit - ledbetændelse

Der findes flere forskellige slags ledbetændelse, fx. akut eller kronisk, varige, reumatisk og immunologisk.

Den typiske form for Tollere forårsages af en autoimmun reaktion. Nogle Tollere har betændelse i flere led.

Sygdommen er lokaliseret i leddene med symptomer som hævede led og halten. Tollere rammes i alderen 4 mdr. - 2 år.

Andre sygdomme

Epilepsi

Epilepsi er en forstyrrelse af hjernen, som giver tilbagevendende krampeanfald. Mellem anfaldene er hunden helt rask.

Der kan være flere grunde til epilepsi, fx. vand i hovedet eller en svulst, dårlig nyre eller leverfunktion eller en virusinfektion.
Ved primær/ægte/idiopatisk epilepsi er der ingen tegn på sygdom i nervesystemet eller i andre indre organer.

Epilepsi optræder normalt første gang når hunden er mellem 1 og 3 år gammel.

En hund med epilepsi kan fungere normalt i hverdagen, men bør ikke udsættes for for meget stress og bør have et regelmæssigt liv.
Der kan gives krampedæmpende midler.

Epilepsi er påvist hos mange hunderacer og hos en del er sygdommen autosomalt recessivt arvelig. Hos andre racer bør sygdommen også betragtes som arvelig, så hunde der har epilepsi og deres forældre bør ikke benyttes i avl.


Lyfmeødem

Der er ikke ret mange dokumenterede tilfælde af lymfeødem hos Tollere, men de findes. Derfor kan det være godt at være bevist om sygdommen.

Lymfeøden er en utilstrækkelig udvikling af lymfekar og lymfeknuder, hvilket giver dårlig lyfmecirkulation. Årsagen til lymfeøden hos hunde er en medfødt dysplasi af lymfekar og lymfeknuder. Dysplasien kan være generel eller lokaliseret til et eller flere ben. Bagbenene er altid involverede.

Sygdomme optræder allerede i tidlig hvalpealder. Ved den generelle form fødes hvalpene døde eller dør hurtigt. Ved den lokaliserede form ses ødem i benene, indimellem kan der være ødem i halsen og ørelapperne.
Ødem i bagbenene giver en hævelse fra hasen til poten. Hævelsen er kold og ømt. Hunden viser sjældent andre sygdomstegn.

Lymfeøden er en medfødt dominant arvelig defekt.