| |
Sendebud
Lad din hund være en del af de daglige gøremål ved at agere sendebud.
Først skal hunden lære personers navne at kende, fx. "Find Kim", "Find Far" etc.
Det gøres nemt ved at "Far" tager en godbid i hånden, mens hunden ser det og bevæger sig væk fra hunden, mens du selv holder hunden. Derefter siger du "Find Far" og slipper hunden. Den søger højst sandsynlig hen til "Far" og får sin godbid. Dette gøres indtil hunden af sig selv går hen til "Far", når du siger kommandoen.
Nu kan du begynde at sige kommandoen til hunden, selv om personen er andre steder, så hunden skal lede efter personen. På dette tidspunkt, så personen være klar over at hunden leder efter ham, så der er en godbid/ros parat, når hunden finder ham.
Herefter kan du lade hunden komme med ud til postkassen og få avisen i munden og med kommandoen "Find Far" bringer hunden avisen hen til Far.
Opgaven kan udvides til at bringe sedler ud til mor i haven om at aftensmaden står på bordet, eller aflevere fødselsdagskortet til svigermor når man kommer til fødselsdagen.
Jeg har engang fået en seddel fra min hund, hvor der stod: "Jeg er sulten !", fordi jeg havde glemt at servere aftensmaden i mad-bolden.
Så kun fantasien sætter grænser !
|